Living on the edge

Nu har jeg ogsaa oplevet livet paa kanten her i Auckland. Alt er ikke saa idyllisk som det ser ud til. Den foerste  skraekindjagende ting skete allerede fra morgenstunden. Jeg stod ved busstoppestedet og ventede paa bussen til min gratis sight-seeing, da jeg over mig ser moerke skyer, som lignede regnskyer! Jeg skyndte mig tilbage til vaerelset og hentede min regnjakke. Det naaede dog aldrig at udvikle sig til regn, men jeg blev meget bange alligevel. Naeste uhyggelige ting skete ikke saa meget senere paa vores guidede tur, hvor guiden fortaeller at Auckland er fuld af vulkaner og har en stroem af lave under hovedgaden! Alle vulkanerne er dog udslukte og lavastroemmen er stoerknet, men alligevel meget forfaerdende.

Efterfoelgende var vi saa ude og gaa under en bro - med hjelme og alt muligt! Saa det virkede ogsaa ret farligt. Der tog vi ogsaa del i en bungy-jump oplevelse! Det var godt nok bare en instruktoer, som sprang, men det saa farligt ud. Saa skete der ogsaa det uhyggelige, at jeg blev klogere (tro det eller lad vaere :-D). Den hyggelige lille Auckland City er i virkeligheden Auckland SUPERCity - verdens 4. stoerste by. Og den sidste uhyggelige ting dagen boed paa var mit fremragende daarlige skoletyske. Moedte en tysker, som ikke var saerlig god til engelsk - ret modigt at han rejste til New Zealand saa, men gjorde han altsaa - som jeg paa gebrokkent tysk forsoegte at foere en samtale med.

Men nu vil jeg pleje mine New Zealandske kontakter (eller skal jeg bare paa familiebesoeg?), saa vil nok ikke vaere ved computeren nogle dage.

Auckland city

Efter en stille og rolig rundtur rundt i Auckland (en stille og rolig lille by) paa egen haand i gaar noed jeg en let aftensmad ifoert shorts og t-shirt, mens solen langsomt sank ned over marinaen. Egentlig en meget rar situation (selvom den sandwich jeg havde koebt var om muligt mere toer end sand). Byen er meget hyggelig og fredelig. Det skulle da lieg veare med undtagelse af de laser-vaaben fodgaengere konstant bliver beskudt med - eller stammer lyden bare fra fodgaengerovergangene der skifter til groen? Er ikke sikker, men tror mest paa den foerste mulighed. Og saa selvfoelig det faktum at befolkningen af en eller anden grund konsekvent vaelger at koere i den forkerte side af vejen.

Men det viser sig, at jeg er kendt her i forvejen. Havde i hvert fald ikke vaeret i landet i mange timer foer der hang en besked paa doeren til mit vaerelse om at jeg havde modtaget et opkald. Lidt sjovt. Men en vigtig ting jeg har laert om New Zealand er at mindste loennen er paa 12,75 NZ$. Saa tror ikke nogen danskere skal klage. Og selvom jeg kun har vaeret her i snart 2 dage har jeg allerede gjort flere "ansvarlige" ting end i Danmark. Saaledes her jeg allerede aabnet en bankkonto og ansoegt om et IDR-nummer (skattenummer). Og booket en gratis sightseeing tur rundt i Auckland i morgen. Skal nok blive sjovt.

Shorts og sandaler

Der er egentlig ikke sket det helt store siden sidst, som jo faktisk ogsaa var i gaar, men ville da bare lige informere om at jeg nu er ankommet godt i Auckland efter endnu en lang flyvetur. Efter en top-traenet og yderst farlig "Customs"-beagle havde snuset i min taske og sikret at jeg ikke medbragte nogen "forbudte" varer fik jeg lov til at rejse ind i landet. Det eneste problem med klimaet er, at jeg ankom i lange bukser og sko, men nu er jeg i det "regelmenterede" shorts og sandaler. Jeg har faaet mit vaerelse, og som I nok kan gaette ogsaa internetadgang og er nu paa vej ud paa en lille sigthseeing rundt i Auckland by.

Solopgang i Bangkok lufthavn

Efter en "skoen" flyvetur paa 10 timer og 25 minutter naaede jeg lige at ankomme til Bangkok lufthavn i tide til at se den smukke solopgang. Ville maaske have nydt den mere, hvis det ikke havde vaeret fordi jeg vidste, at jeg foerst skulle lette herfra 19.30. So far har jeg det fint, selvom man er lidt radbraekket efter mere end 10 timer lukket inde i en aluminiumscylinder. Og det kan hverken Skittles, en god bog, eller brunch i 10.000 meters hoejde lave om paa. Isaer ikke naar personen ved siden af en i flyveren vaelger at snoefte hvert andet oejeblik gennem alle 10 timer og 25 minutter. Men efter en hel saadan nat uden for meget soevn var baenkene i lufthavnen simpelthen fremragende at ligge paa i et meget vellykket forsoeg paa at indhente noget af den tabte soevn. Efter  cirka 8 timer her i lufthavnen begynder jeg dog kraftigt at overveje hvorvidt Bangkok lufthavn faktisk er en arketektonisk perle, eller jeg blot lider af en afart af "Spicy-laks"-syndromet. Haelder nok mest til det sidste. Men vil nu udforske lufthavnen lidt dybere for burde nok faa et eller andet at spise. Skal nok forsoege at holde denne blog opdateret, men har det som sagt i hvert fald fint stadig.