Paa de new zealandske vingaarde

Efter at have vaeret saa tidligt oppe var jeg ret traet og smaasov derfor det meste af faergeturen (efter jeg foerst havde vandret en hel time med min store rygsaek til faergeterminalen), saa fik slet ikke nydt udsigten. Men naaede da at opleve et new zealandsk boerne-trylleshow. Var ikke bedre end et tilsvarende dansk. Efter en halv times bustur ankom jeg til vandrehjemmet, som for det naeste stykke tid skulle vaere mit hjem, ”The Lemon Tree Backpackers”. Stedet levede op til sit navn med en raekke store citrontraeer foran den smukke gamle bygning, som husede vandrehjemmet, saa tegnede godt. Faa timer efter ankomsten var jeg blevet skaffet arbejde til dagen efter (naaede dog at blive aflyst og u-aflyst) foer jeg endelig gik i seng med vaekkeuret til 5.45 naeste morgen.

Onsdag den 5 januar blev jeg sammen med et antal andre personer hentet ude foran vandrehjemmet af de personer som vi skulle arbejde for for det naeste stykke tid. Vi opdagede hurtigt at de var rigtig flinke og underholdende saa det tegnede ogsaa godt. Selve firmaet var et som leverede arbejdskraft til firskellige vingaarde i omraadet. Arbejdet havde den kaempe fordel over mit tidligere job at det var udendoers. Var langt bedre end at vaere ”laast” inde paa fabrikken. Vi naaede allerede paa foerste dag at have forskellige arbejdsopgaver saa ogsaa det var fint. Paa foerste dag startede vi med ”wirelifting” og gik saa videre til ”skirting and tucking”, saa der var variation, hvilket altid er godt. Det enest problem var at vi ikke havde saa mange timer og aldrig vidste hvor laenge vi skulle arbejde. Heldigvis moedte jeg en del flinke mennesker paa vandrehjemmet og blandt dem jeg arbejdede med. Isaer 2 tyskere, Lorenz og Tobias, snakkede jeg meget med (mest Lorenz dog). Weekenden havde jeg fri og slappede bare af.  

Mandag den 10 januar begyndte vi med ”leafplucking”, som meget simpelt gaar ud paa at plukke en vis procentdel af bladene af vinrankerne for at eksponere druerne for den rigtige maengde sol. Det blev hvad vi kom til at lave det meste af arbejdsugen. Som sidste uge var der ikke saa mange timer. Fredag (13. jamuar) var vi hjemme igen allerede 9.30, saa var en meget kort dag. Efterfoelgende noed jeg en oel med Lorenz, Tobias og en tredje tysker. Vejret var fantastisk, saa vi spillede ogsaa fodbold. Saa det udviklede sig til en super hyggelig dag.

Om loerdagen var det Lorenz 19-aars foedselsdag, saa vi sang foedselsdagssang for ham da han stod op. Saa det var hyggeligt. Vejret var fantastisk, saa noed det mens jeg forsoegte at planlaegge min videre faerd paa sydoeen og spiste laekker new zealandsk is. Om aften var der i anledning af Lorenz’ foedselsdag arrangeret et BBQ-arrangement, saa alle medbragte eget koed og drikkevarer og saa var der et par stykker der soergede for salat og tilbehoer. Og pandekager til dessert, som jeg spiste med is. Var utrolig hyggeligt. En rigtig ”feel-good day”. Der var en utrolig smuk solnedgang, saa afsluttede dagen paa smuk vis.

Soendag den 16. januar var vejret ligeledes fantastisk. Fandt en lille park i Blenheim centrum, hvor jeg sad i skyggen af et trae og laeste i min Lonely Planet for at finde ud af hvad jeg ville se videre. Saa noed bare livet. Spiste et meget laekkert eftermiddagsmaaltid bestaaende af jordbaer med maelk og sukker.

Mandag den 17. januar var jeg igen oppe 5.45 for at blive hentet til arbejde 6.45. Troede jeg. Sammen med 8 andre fra vandrehjemmet stod vi og ventede paa at blive hentet fra 6.40. Da der var gaaet 45 minutter og vi stadig ikke var blevet hentet indsaa vi, at vi nok ikke blev det. Mistede al min tiltro til firmaet saa sagde op. For hvis der ikke er arbejde er der ingen grund til at blive i Blenheim (viste sig tirsdag en god beslutning, daa der om morgenen var en seddel paa doeren, som sagde at der der heller ikke var noget arbejde – igen uden at arebjderne var blevet informeret dagen foer). Saa dagen blev brugt paa at faerdiggoere mine planer for sydoeen. Aftalte med Lorenz og Tobias at jeg ville rejse et stykke med dem (de er super flinke), saa sammen bestilte vi busbilletter til og vandrehjem i Nelson til dagen efter. Vejret var mere end fantastisk med solskin fra en skyfri himmel. Klokken 16.15 maalte jeg en temperatur i solen paa 41° C, saa var super. Heldigvis opstod der en meget forfriskende vandkamp, saa gjorde bestemt ikke noget.