Wellington - the "Coolest little capital in the world"

  

Efter en hyggelig kiwi-jul med familien (komplet med BBQ, solskin og icecream pudding" begav jeg mig den 29. decembar 2010 afsted mod den by, som i "Lonely Planet Best in Travel 2011" blev beskrevet som the "Coolest little capital in the world" og nr. 4 paa listen over byer, som man burde besoege i 2011. Fra Auckland var der dog foerst lige en 11 timer og 10 minutters bustur. Men den var hurtigt glemt, da jeg ankom i Wellington. For hvis en by kan have en sjael er det Wellington. Elskede byen fra det oejeblik jeg traadte ud af den smukke gamle stationsbygning og saa en statue af Ghandi midt paa en graesplaene omgivet af blomstrende pohutukawa-traer. Og selv om det var aften da jeg ankom noed jeg turen fra stationen til vandrehjemmet gennem byen med dens mange smukke, gamle bygninger og moderne kunstvaerker mellem hinanden.

Torsdag den 30. januar begybdte jeg fra morgenstunden at goere klar til min nytaarsmiddag dagen efter, men loeb dog hurtigt ind i problemer. Det var umuligt at skaffe 2 af hovedingredienserne til min vanilleis (inklusiv vanillestaenger), saa valgte i stedet at tilberede en jordbaeris. Denne inkluderede en hemmelig ingrediens i form af en halv grydeske (havde et uheld med en blender). Efterfoelgende begav jeg mig ned til parlamentet. Paa vejen levede byen op til sit oegenavn, "Windy Wellington", da min hat blaeste af for foerste (og 2.) gang. Der er meget slaaende kontrast mellem den originale parlamentsbygning og den nye "Executive Wing of Parliament", eller som den bedre er kendt "The Beehive" (til venstre, hvis nogen skulle vaere i tvivl), men synes personligt godt om begge bygninger. Jeg fik en times rundvisning i parlamentsbygningen, som var meget spaendende og informativ. Det viste sig, at det new zealandske politiske system minder meget om det danske.

Efterfoelgende fulgte naeste del af min episke quest mod en god nytaarsmiddag, idet en soegen efter almindelig bagegaer i et supermarked udviklede sig til et adventure som involverede en meget flink ekspedient og et stort antal vildledelser. Men fik endelig skaffet almindelig gaer (new zealaenderne bruger aabentbart toerret gaer) og kokkereret en pizzadej, som blev sat til at koldhaeve i koeleskabet.

Nytaarsaftensdag brugte jeg formiddagen paa at udforske "Te Papa", som er New Zealands national museum. Paa den formiddag naaede jeg at udfoeske det meste af en af museets 6 etager - og nej, var ikke bare fordi jeg var langsom. Det er et enormt et meget imponerende museum. Saaledes naaede jeg baade at opleve et jordskaelv (simuleret), laere om vulkaner og pladetektonik og se verdens eneste udstillede kolosblaeksprutte - den stoerste blaeksprutteart mennesket kender. Eftermiddagen brugte jeg i en park, hvor jeg noed det gode vejr og laeste i en bog. Efterfoelgende tilberedte og noed jeg min udemaerkede nytaarsmiddag i mit eget udemaerkede selskab. Efter moerket begyndte at saenke sig over byen vandrede jeg ned til havnepromenaden, hvor jeg saa goeglere (eller som de foretrak at blive kaldt: "Street Artists"). Der var en smuk udsigt over havnen med lys paa. Selve nytaaret var lidt antiklimaktisk. Det virkede meget uorganiseret, den frivillige, som var valgt til nedtaellingen fattede ikke konceptet i en nedtaelling (hvordan det end er muligt), saa der var ingen ordentlig nedtaelling og der var ingen fyrvaerkeri.

2011 startede meget energisk, idet jeg bogstaveligt talt sprang ud af sengen (selvom jeg sov i oeverste koeje) vaekket af den smukke lyd af saekkepiber (tror maaske de andre paa vaerelset syntes det var lidt irriterende). Det viste sig at vaere Nonie, som ville oenske mig godt nytaar, saa var meget flinkt. Efter morgenmaden hoerte jeg Dronningens Nytaarstale, som jeg af gode grunde var gaaet glip af dagen foer. Blev meget beaeret over hendes slet skjulte reference til mig personligt og jeg citerer: "På årets sidste aften, hvor så mange samles med familie og venner, skal vi ikke glemme dem, som må fejre nytår langt herfra."

Efterfoelgende tog jeg tilbage til Te Papa for at udforske resten af det enorme museum. Museet er meget moderne og interaktivt - masser ting at proeve og trykke paa for et legebarn som mig. At jeg bare er et stort legebarn (som om nogen er i tvivl) blev bekraeftet af at jeg ikke fandt en eneste ting af interesse i den almindelige museumsbutik, men en lang raekke spaendende ting i boernebutikken (inklusiv vidunderet som ses til hoejre), hvor jeg ogsaa endte med at koebe et par badges til min hat. En hat som jeg indsaa en dag vil blive udstillet i en glas montre idet jeg fandt en meget lignende paa museet. Da jeg kom tilbage fra museet saa og hoerte jeg Dr-korets "Vaer velkommen, Herrens aar" og nationalsangen. 

2. januar 2010 tog jeg Wellingtons nok mest beroemte transportmiddel, "The Cable Car" og til byens botaniske have, som jeg havde taenkt mig at udforske. Foer jeg kunne naa det blev jeg dog meget effektivt distraheret af "Carter Observatory", som er et planetarium (som om jeg kan undgaa at blive fanget af noget som handler om rummet!). Foerst saa jeg en meget stor og spaendende udstilling om alle mulige forskellige aspekter af rummet - meget spaendende. Efterfoelgende saa jeg filmen "We are Astronomers" i den store kupelformede biograf som var blevet indrettet i det gamle observatorium. Den omhandlede vor tids astronomer og de vaerktoejer de bruger til at udforske rummet (bl.a. "Very Large Telescope" (VLT), "The James Webb Space Telescope" (JWST) og "Large Hadron Collider" (LHC)). Den var superspaendende. Efterfoelgende fortalte en af de ansatte om den nuvaerende nattehimmel over New Zealand og hvilke stjerner og planeter man kan se. Ogsaa ret spaendende. Efter en gennemvandring af den botaniske have (ikke noget specielt) tog jeg kabelbanen ned igen.

Den 3. januar lejede jeg en mountainbike og begav mig ud i "Makara Peak MTB Park". Det var rigtig mountainbiking - i bjerge. Da jeg naaede toppen af bjerget blev jeg bogstaveligt talt naermest blaest omkuld, saa kraftig var vinden deroppe (som ligeledes var inde i en sky). Saa skyndte mig ned igen. Da jeg kom tilbage til vandrehjemmet pakkede jeg mine ting. I morgen skal jeg tidligt op (vaekkeuret er sat til 4.25) og afsted med faergen mod sydoeen og nye eventyr.