Mordor

Fredag den 10/12-10 begyndte med et stille og roligt cruise paa Lake Taupo, hvor jeg saa de meget beroemte Maori Carvings. De bestaar af et kaempe ansigt (som er en beroemt gammel maorihoevding) plus et par beskyttere af soeen, som er skaaret ud i sten over vandet, og var meget imponerende. Samme dag havde jeg ogsaa det mest uforventede indkoeb paa min rejse indtil videre, idet jeg koebte en hue og et par vanter. Havde jeg ikke lige regnet med, men var anbefalet til den tur i bjergene jeg skulle paa et par dage efter. Var lidt foruroliget over hvorvidt det ville vaere muligt at opdrive paa denne aastid, men viste sig, at der var en butik, som havde specialiseret sig i at saelge udstyr til den tur, saa var intet problem. Heldigvis.

Eftermiddagen brugte jeg paa at slappe af. Der er en fed, afslappet stemning her paa vandrehjemmet. For eksempel sad 2 fremmede mennesker fra hhv. Israel og USA og jammede paa guitar og mundharmonika, saa var ret fedt.

Loerdag den 11/12-10 havde jeg en fremragende formiddag. Paa egen krop oplevede jeg den globalisering som Anthony Giddens i hans social-psykologiske og samfunds-sociologiske teorier ville beskrive som et af de 5 essentielle og karakteristiske elementer i beskrivelsen af det senmoderne samfund. Saadan kunne jeg maaske finde paa at forklare det, hvis jeg stadig var i skolemode. Men idet jeg er i feriemode vil jeg naermere beskrive det som at jeg spontant deltog i et utroligt underholdende braetspil (Cranium) i Danmark med Charlotte, An-D og Henrik over Skype og webcam. Det var fantastisk underholdning og grinede og fjollede helt utroligt meget, saa var rigtig fedt. Om eftermiddagen badede jeg i en naturlig, geotermisk varm stroem, saa var ogsaa rigtig laekkert.

Soendag den 12/12-10 skulle jeg paa tur til "The Tongariro Alpine Crossing", saa stod op foer solen paa det ikke mindst ugudelige tidspunkt klokken 04.30. Og efter jeg lige blev frisk ved hjaelp af blandt andet et bad blev jeg faktisk enig med mig selv om at tidlig morgen faktisk er et skoent tidspunkt paa dagen (selvom jeg ogsaa elsker at sove laenge). Jeg "saa" en smuk solopgang - desvaerre var solen gemt bag "The Warehouse - Where everyone gets a bargain" (og ja, det er hjernevask). Men saa da himmelen antage en smuk rosa farve, saa var ret flot alligevel. Klokken 06.20 blev vi hentet af bussen, som tog os til starten af vandreturen og vi ankom lige foer klokken 8.00. "The Tongariro Alpine Crossing" er anset som en af de smukkeste (hvis ikke den smukkeste) 1-dags vandretur i New Zealand og er del af en af de "9 Great Walks". Det er ligeledes stedet, som har faaet rollen som Mordor i "Ringenes Herre".

Allerede lige fra begyndelsen var det tydeligt at se, at omraadets natur var fantastisk. Det var helt utroligt. Selve "The Tongariro Alpine Crossing" er 19,4 kilometer gennem bjergterraen, men der er en sidevej, som bestaar i at klatre til toppen af Mt. Doom fra "Ringenes Herre"  (egentlig Mt. Ngauruhoe) (vejret var bare lidt bedre, vulkanen lidt mere stille og dragen var aabentbart et andet sted), som jeg haabede paa at tage. Af brochurerne fremgik det klart, at den tur skulle paabegyndes ikke senere end 9.15 og officielt var der 1 time og 45 minutter fra starten. Derfor begyndte jeg i et rimelig hoejt tempo (begyndte hurtigt at svede og traekke efter vejret). Efter et stykke tid saa jeg en anden ung mand et lille stykke foran mig, som saa ud til at have samme hensigt som mig (gik ligeledes rigtig godt til og blev ved med at kigge paa uret).

Ved foden af bjerget (den del af turen var off-piste, saa vi gik bare ud fra at det var der den startede) moedtes vi klokken 09.16. Vi kiggede paa hinanden og blev saa enige om at goere det, selvom bjerget fra den vinkel saa ret hoejt ud (var det med sine 2287 m i virkeligheden ogsaa). Det viste sig, at ham jeg havde moedt hed Gerrid og kom fra Holland, saa fulgtes med ham et stykke op ad bjerget. Til at begynde med var det ikke saa haardt, som kom foran Gerrid. Laengere oppe moedte jeg en tysker, Timo, som jeg fulgtes med til toppen. Jo hoejere op vi kom jo haardere blev det og taet paa toppen begyndte der at ligge loese vulkanske sten, saa var utrolig haardt. Paa flere tidspunkter var jeg noedt til at gaa ned paa alle 4 saa haardt og ufremkommeligt var det (brochuren havde godt nok om denne sidetur skrevet ting som: "extremely difficult" og "You will need at least ankle-high boots and long trousers for this climb as protection against the sharp rock. If you do not follow this advise you could find yourself in serious trouble. FALLING ROCKS AND POOR FOOTING ON THIS TRACK ARE A SERIOUS HAZARD, CAUTION IS REQUIRED"). Men vi var unge og friske, saa mente nok vi kunne klare det. Og selvom jeg var i foert shorts og vandresko naaede jeg da langt om laenge toppen. Der oplevede jeg for foerste gang paa min rejse sne (hvad goer man ikke for at kurere lidt hjemve?)

Paa toppen havde vi et formiddagsmaaltid med en enorm foelelse af sejr og en fantastisk udsigt, saa var det hele vaerd. Der moedte vi ogsaa Gerrid igen og vi 3 fulgtes ad resten af vejen, saa det var meget hyggeligt. Nedturen tog langt kortere tid end bestigningen og foregik i en blanding af loeb, glid og skoejt, saa var rigtig sjovt. Vi blev hurtigt enige om at det var ligesom at staa paa ski - bare uden skiene og sneen. Jeg vaeltede et par gange paa vej ned og paadrog mig et paar smaaskrammer (begge haender og det ene ben), men ikke noget serioest (det vaerste var at mit fine armbaand blev ridset, men vil nu for altid vaere et minde om turen. 

Nede igen fortsatte vi paa den rigtige sti (manglede stadig 13 af de 19,4 km, saa var et stykke). Landskabet var simpelthen fantastisk gennem hele nationalparken - raat og oede og ikke lig noget andet. Var et af de faa steder paa jorden, hvor man ikke ville blive overrasket over at se et perfekt geled af elverryttere komme over en bakkekam, et par hobitter eller gollum svoemme rundt i en af de smaa soeer. Naturen var simpelthen overvaeldende og spektakulaer - helt sikkert et af hoejdepunkterne for min rejse. Totalt gik/kravlede vi 19,4 kilometer plus op og ned af Mt. Doom, saa var ret moerbanket tilsidst. Men det var en fed foelelse. Vejret viste sig perfekt (det var overskyet det meste af tiden, saa ikke for varmt, men solen kom ogsaa frem af og til). Da jeg kom hjem spiste jeg en frysepizza og en rest gulerodssalat og gik saa ellers ud som et lys.

Den 13/12-10 havde jeg egentlig planlagt at sove laenge efter gaarsdagens strabadser, men 07.50 blev jeg vaekket af lyden af saekkepiber (min mobil der ringede) (havde egentlig mere ondt af de 5 andre paa vaerelset, for selvom jeg havde oerepropper i kunne jeg hoere det ret tydeligt. Det viste sig at det var et opkald hjemmefra (ikke foerste gang de har vaekket mig). Jeg foelte mig stadig relativ traet i kroppen, saa det endte med at blive en zombie-dag. Men fik da koebt en ekstern harddisk til alle mine billeder. I en fancy pink, saa var meget smuk.