Te Whakarewarewatangaoteopetauaawahiao

Tirsdag den 7/12-10 havde jeg en fremragende eftermiddag paa stedet med New Zealands 3. laengste stednavn: "Te Whakarewarewatangaoteopetauaawahiao", som i engelsk oversaettelse betyder "The gathering place for the war parties of Wahiao" (stednavnet mangler stadig noget for at komme op paa det laengste stednavn i New Zealand (som ogsaa er det laengste i verden) - bakken "Taumata­whakatangihanga­koauau­o­tamatea­turi­pukakapiki­maunga­horo­nuku­pokai­whenua­kitanatahu" (The summit where Tamatea, the man with the big knees, the climber of mountains, the land-swallower who travelled about, played his nose flute to his loved one)).

Men i hvert fald tog jeg der del i et arrangement som hed "Te Po indigenous evening expierience combo", som omhandlede traditionelle maori traditioner. Arrangementet startede med at vores guide (som var af maoriafstamning) havde meget sjov med at forsoeget at laere hele vores gruppe af turister at udtale stedets navn uden den store succes. Men vi havde ogsaa ret meget sjov med at forsoege. Efterfoelgende fortalte han meget informativt om forskellige maori traditioner og folkets historie og oprindelse. Vi saa deres traditionelle flax-vaevning og traeudskaering.

Efterfoelgende saa jeg mine foerste kiwier (egentlig kiwifugle for har set utrolig mange kiwier (som er befolkningen i New Zealand)) i et hus med kunstigt moerke idet kiwifuglen er et natdyr. De er utrolig sjove dyr, som legede ligesom boern, saa var helt sikkert sjovt at se. Vi saa ogsaa lidt af omraadets geotermiske aktivitet i form af boblende mudderpoele.

Derefter blev vi paa traditionel vis (med en kriger, som udfordrede os og gav os valget mellem fred eller krig i form af et bregneblad) budt velkommen til omraadets marae (som er maoriernes moedehus). Her saa vi en opvisning af traditionel maori underholdning, som bestod af sang og dans. Vi var ogsaa selv paa scenen og forsoegte os med den traditionelle krigsdans Haka (et af de tidspunkter, hvor jeg var glad for jeg rejste alene).

Underholdningen blev efterfulgt af en overdaadig buffet (som skoent et godt raad fra min soester (som aabentbart kender mig ret godt snart)) medfoerte, at jeg maaske kom til at spise lidt for meget (blev maaske lidt halvdaarlig, men var det vaerd). Maden var tilberedt paa traditionel maori-vis, hangi, som er under jorden ved hjaelp af sten varmede af omraadets geotermiske aktivitet, saa fik en laekker roeget smag. Derudover var den en dessert-buffet, som maaske var den egentlige skyldner.

Efter middagen bevaegede vi os ud til Pohutu-gejseren, som er den stoerste gejser paa den sydlige halvkugle med udbrud paa op til 30 meter. Her sad vi i tusmoerket paa geotermisk varmede sten (ifoert t-shirt, selvom klokken snart var 21.00) og ventede paa at gejseren skulle gaa i udbrud, mens vi drak varm kakao, saa det var en rigtig fed oplevelse. Det blev ikke mindre fedt da gejseren endelig gik i udbrud, for den var simpelthen maegtig med enorme vandmasser. Saa havde en rigtig god aften.

Onsdag den 8/12-10 saa jeg Rotorua museum, som ogsaa var ret godt med forskellige dele af omraadets historie. Vi fik en rundvisning af 4 helt nye guider, som var paa deres foerste tur, saa de mindede meget om smaa skoleboern, som skal fremlaegge. Hvis der kom et spoergsmaal, som de maaske ikke lige kunne svare paa var de meget generoese med at give det videre til en af de andre; "den maa du gerne tage...". Torsdag tog jeg bussen til Taupo, hvor jeg tilberedte mit foerste maaltid i New Zealand - en laekker lasagne, saa var meget laekkert.