Fredag den 28. januar passerede uden de helt store begivenheder. Vi tog det alle meget stille og roligt indtil vi skulle med bussen til Christchurch 15.50. Efter en bustur paa 3 timer ankom vi til "The garden city" - Christchurch. Allerede fra bussen var det tydeligt, at byen var blevet haardt ramt af jordskaelvet den 4. september 2010. Mange bygninger var omgivet af stiladser og andre havde tydelige revner i murene. Men byen i sig selv virkede meget smuk og hyggelig med mange gamle bygninger. Efter en gang aftensmad gik vi alle 6 ind til byen for at se nogle ilddansere, som var en del af "World buskers festival", som fandt sted i Christchurch paa det tidspunkt (20.-30. jan 2011). De var ikke videre imporerende, men som altid er ild fascinerende. Efterfoelgende tog vi paa en irsk pub, hvor vi fik os et par oel.
Loerdag den 29. gik med at ose rundt i centrum af Christchurch for at faa et rigtigt indtryk af byen. Vi saa ogsaa et par gadeoptraedender, men igen var de ikke videre imponerende.
Soendag tog jeg afsked med tyskerne, som gerne ville videre, mens jeg gerne ville blive et par dage i Christchurch for at opleve nogle af de af byens mange sevaerdigheder jeg endnu ikke havde naaet. Da jeg senere sidder paa Cathedral Square bliver jeg genkendt som den celebrity jeg jo er idet en smilende asiatisk mand kommer over til mig, saetter sig helt op af mig, laegger en arm om min skulder og faar taget et billede med mig. Super sjov oplevelse. Efterfoelgende begiver jeg mig til "Science Alive!" - New Zealands science centre (som om jeg kunne modstaa det). Det mindede paa mange maader om eksperimentariet i Koebenhavn med en raekke forskellige interaktive videnskabs "ting". Foerst proevede jeg sammen med alle de andre boern stedets klatrevaeg - skoent at vaere tilbage til barndommen. Efterfoelgende proevede jeg blandt andet et kaempe gyroskop og selvlysende minigolf for bare at naevne et par ting. Var lige et sted for mig. I loebet af natten indtraf den stoerste katastrofe i min til i New Zealand so far. Mit ur gennem mange aar holdt pludselig op med at fungere!
Mandag den 31. januar opdagede jeg lynhurtigt hvor afhaengig jeg var af mit ur og det irriterede mig hele dagen, at jeg ikke havde det. Jeg startede dagen med et besoeg til "Copenhagen Bakery" ud af ren nysgerrighed. Stedet var indrettet med danske ting, men solgte ingen typiske danske bagerivarer (havde egentlig haabet paa et studenterbroed og en froesnapper, men nej). Efterfoelgende tog jeg en shuttlebus til "The International Antarctic Centre", som er et stort museum omhandlende Antarktis. Det var et meget imponerende museum. Efter foerst at have set en faktuel udstilling saa jeg pingvinerne (little blue) blive fodret. Det var en meget sjov oplevelse. Derefter saa jeg en film om Antarktis i museets 4-D biograf, hvilket var noget af en oplevelse. Ud over 3-D filmen (komplet med smarte briller) var der en lang raekke effekter fra bevaegelige saeder og forstoevede vandsproejt til falsk sne og saebebobler. Var utrolig underholdende.
Saa var det blevet tid til at opleve en antarktisk storm. Det foregik i et kaempe koelerum (med en konstant temperatur paa -8 grader Celcius) komplet med rigtig sne og is. Stormen involverede windchill temperaturer ned til -18,4 grader celcius, hvilket er relativt koldt naar man stadig er i foert shorts, men var ogsaa forfriskende og oplivende. Efter at have set resten af den faktuelle udstilling og spist frokost noed jeg 2 ture i museets "
Hägglund-fartoejer", som er fartoejer beregnet til alle mulige (og umulige terraener) og som bruges til transport i Antarktis. Turene foregik paa en specialbygget bane som viste deres evner. Denne inkludere hoeje, stejle bakker, en kloeft og endda et bassin med 3 meter dybt vand (er amfibiekoeretoejer). Var ligesom en rutschebane, saa supersjovt.
Tirsdag den foerste tog jeg konsekvensen af gaarsdagens irritationsmoment og gik ned og koebte mig et nyt ur. Var rart at kunne holde styr paa klokken igen. Vejret var fantastisk, saa jeg fulgte floden ned til byens botaniske have, hvor jeg ved flodbredden noed solen og laeste i min bog. Efter en laekker vaffelis saa jeg "The Floral Clock", som i Lonely Planet var anset som den mest smagloese attraktion i omraadet. Var maaske overdrevet, men ikke meget. Derefter besoegte jeg "Canterbury Museum", som havde en lang raekke forskellige udstillinger inklusiv en mumie, saa var ret godt.
Onsdag den 2. februar tog jeg fra morgenstunden bussen til Dunedin hvor jeg ankom lidt foer 14.00. Jeg tjekkede ind paa mit vandrehjem "Hogwartz", som viste sig at vaere et af de bedste vandrehjem jeg havde boet paa so far. Bygningen var en gammel biskop-bolig, saa var stor og kringlet indrettet (formaaede faktisk at fare vild - eller i hvert fald tog det mig et stykke tid at finde mit vaerelse). Og selve vaerelset var relativt storm med (viste det sig) fremragende senge.
Om torsdagen havde jeg en guidet tur paa den lokale chokoladefabrik "Cadbury World". Turen startede 9.30 og var en guidet rundtur paa fabrikken, hvor vi saa forskellige dele af produktionslinjen og vores guide fortalte om fabrikken og produktionen. Det var ret spaendende at hoere og se. Undervejs delte hun chokolade ud (var maaske den bedste del af det?). Derudover blev der ogsaa uddelt chokolade gennem en raekke quiz-spoergsmaal under rundvisningen saa ved at memorere hvad guiden fortalte formaaede jeg at vinde en del (mere af konkurrencementalitet end fordi jeg var vild efter chokoladen). Inspireret af "Charlie og Chokoladefabrikken" lod de inde i en stor silo 1 ton smeltet chololade falde ned, saa var ret spektaktulaert. Resten af dagen var ikke helt saa interessant, idet jeg brugte den paa at planlaegge og arrangere den naermeste fremtid, men var selvfoelgelig godt at faa gjort.
Fredag den 4. februar begav jeg mig afsted mod "Baldwin Street" - den officielt stejleste gade i verden (uofficielt muligvis kun den anden stejleste), men var bestemt stejlt nok. Selvom den kun er cirka 161 meter lang blev jeg noedt til at tage 2 pauser for at loebe op (men siger maaske mere om min kondition end noget andet). Men var alligevel ret interessant at opleve. Efterfoelgende tog jeg en rolig gaatur gennem den botaniske have paa vej mod "Otago Museum". Det viste sig at vaere et godt museum og blev der til lukketid, men naaede alligevel ikke at se det hele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar