Fra havkajak til jetboating

Loerdag den 5. februar vaagnede jeg op til smukt vejr med sol og blaa himmel, saa morgenen boed paa det lokale "Farmers' market", som viste sig at vaere fremragende med en masse hjemmelavede specialiteter. Jeg endte med at koebe en gang pesto af soltoerrede tomater (levede af pasta m. pesto til den var brugt op) og en rigtig laekker roeget vildtspegepoelse. Efterfoelgende tog jeg tilbage til "Otago Museum", som jeg ikke fik set faerdigt dagen foer. Jeg saa deres regnskovsafdeling med 1000vis af sommerfugle. Heldigvis var jeg der da de lukkede de nyudklaekkede sommerfugle ud. Det var en rigtig sjov oplevelse og 3 af dem landede paa mig, saa var en ret speciel oplevelse. Ved udgangen af den tropiske afdeling var der et spejl til at tjekke at du ikke ved et uheld kom til at tage sommerfugle med ud og fandt faktisk en paa min ryg, saa blev noedt til at fjerne den foer jeg kunne gaa ud. Saa det var lidt sjovt.

Om eftermiddagen skulle jeg paa en guidet tur, "Elm Wildlife Tours" paa "the Otago Peninsula", som er kendt for sit dyreliv. Foerst tog vi til verdens eneste albatroskoloni paa fastland. Det var helt utroligt at se de enorme fugle (med et vingefang paa lidt over 3 meter) blot svaeve rundt over en uden overhovedet at baske med vingerne. De var utrolig yndefulde og majestaetiske. Desvaerre begyndte det at regne (typisk den dag jeg er paa en guidet tur udendoers, men kan vist ikke klage over vejret). Efterfoelgende koerte vi til en strand beboet af pingviner (yellow eyed) og soeloever. Der var mange af begge og de var meget interessante at se. Til sidst saa vi en pelssaelkoloni, som ogsaa var rigtig interessant, saa var alt i alt en rigtig god tur, selvom vejret ikke helt holdt.

Dagen efter var vejret tilbage paa rette spor med den varmeste morgen laenge, saa brugte formiddagen paa at nyde det inden jeg tog bussen til Te Anau omkring middag. Under busturen fik vi massive regnskyl, men det var en smuk aften da jeg ankom i Te Anau. Det viste sig at vaere en meget hyggelig lille by langs bredden af en stor soe med bjerge i baggrunden, saa var meget malerisk.

Det meste af mandagen gik med at "luske" rundt i Te Anau foer jeg 17.30 tog bussen til Queenstown. Efter en smuk bustur ankom jeg til Queenstown, som var langt mindre end jeg havde forventet, men virkede meget hyggelig. Vandrehjemmet virkede meget laekkert med chokolade paa hovedpuden. Gjorde et rigtig godt indtryk.

Tirsdag den 8. februar moedtes jeg med Lorenz og Tobias, som var i Queenstown, saa var rigtig hyggeligt lige at faa snakket lidt med dem igen, men de havde planer for eftermiddagen, saa blev kun et kort moede. Efterfoelgende spiste jeg en stor, fed frokost hos "Fergburger", men blev jeg noedt til efter foelgende beskrivelse i Lonely Planet:

"Less of a burger joint and more of a rite of passage for every Queenstown visitor, Ferg serves up the best burgers in town till way past your bedtime. All tastes are catered for including vegetarians, fish lovers and, of course, carnivores. The burgers are huge and the atmosphere festive - this could very well be the best burger stop in all of Aotearoa."

Det viste sig rigtig nok at vaere et kult sted med en koedrand af mennesker udenfor, men burgerne var helt sikkert gode, omend jeg kunne noejes med et par stykker broed til aftensmad. Eftermiddagen brugte jeg paa at kigge rundt i Queenstown for ligesom at faa et indtryk af byen.

Den 9. havde jeg en lang bustur til Milford Sound (som inkluderede 3,5 timers ventetid i Te Anau), men det var en utrolig scenisk rute gennem bjerge og dale, skove og floder med udsigt til mange vand fald og et par gletchere. Super smukt. Jeg ankom til "Milford Sound Lodge", som laa lidt uden for "byen" (pop 170) cirka midt paa eftermiddagen. Vandrehjemmet laa i magiske omgivelser omgivet af hoeje bjerge, saa var meget smukt.

Torsdag den 10. februar gik jeg ned til selve Milford Sound, som var fantastisk smukt med stejle, hoeje bjerge som sank direkte ned i fjorden. Havde egentlig planlagt at besoege "Milford Discovery Centre", men det viste sig at baaden dertil ikke sejlede, saa i stedet noed jeg den gode udsigt og vandrede den korte "Milford Sound Foreshore Walkway", som havde god udsigt over et stort vandfald (som jeg senere erfarede leverede baade al vand og stroem til byen).

Om fredagen stod jeg tidligt op (5.45) da jeg skulle paa den kajaktur (Morning Glory), som jeg havde set frem til. Klokken 7.00 moedte vi vores guide (som efter at vi havde skrevet under paa at hvis vi kom noget til var det altsaa vores egen skyld) tog os ned til vandet. Her blev vi ifoert det meget "fancy" toej som vi skulle have paa under sejlturen. Selvom vi befandt os paa verdens 2. vaadeste sted var det en utrolig smuk morgen med solskin og vindstille. Turen i sig selv var helt fantastisk. I en kajak helt taet op af de lodrette klippevaegge oplever man virkelig hvor storslaaet naturen er (og det kunne ikke engang det enorme antal turbaade, helikoptere og smaa fly lave om paa). Allerede efter faa minutter svoemmede den foerste sael forbi os paa jagt efter nattens sidste fisk, og vi fik da ogsaa set den fortaere en meget kort tid efter. Landskabet var simpelthen ubeskriveligt.

Vi havde en sjov udflugt ind under det cirka 60 meter hoeje "Fairy Falls". Det var utrolig sjovt at proeve, selvom man lige skulle tage lidt mod til sig. Efter en kort pause padlede vi resten af vejen til det Tasmanske Hav, en samlet tur paa cirka 18 kilometer. Vi blev transporteret tilbage til begyndelsen i en Watertaxi og efter at have skiftet til almindeligt (og toert) toej tilbage til vandrehjemmet.

Loerdag den 12. tog jeg bussen tilbage til Queenstown. Idet det regnede var der paa klippesiderne langs vejen et stort antal smaa vandfald, saa var rigtig smukt.

Om soendagen brugte jeg igen formiddagen paa at luske rundt i Queenstown i et forsoeg paa at beslutte hvilke af tusindvis af tilbud byen byder paa jeg skulle tage imod. Om eftermiddagen var jeg paa en tur til "Skippers Canyon". Turen startede med en koeretur i en firhjulstrukken bus langs en smal bjergvej til Skippers Canyon. Under turen fortalte guiden om byens historie under den lokale guldfeber. I kloeften var vi paa en utrolig underholdende jet boating tur. Paa grund af det specielle design er baaden i stand til at navigere paa meget lavt vand, hvilket styrmanden udnyttede til fulde idet han paa den i forvejen meget lavvandede flod sejlede helt taet paa klippesiderne i skarpe sving og 360 graders vendinger. Med en tophastighed paa cirka 80 km/h var det ret vildt. Og utrolig underholdende. Efter vi havde besoegt en gammel bro, som havde vaeret brugt til bungy jumps (lidt over 100 meter = meget langt ned) koerte vi tilbage til byen.